Log på med facebook
Air Tricks Raley (kabel)

instruction_access


Bekrivelse:
En hs raley er kendt som ”superman-tricket”. Man udfører det ved at komme op og hænge vandret i luften med brystet ned mod vandet. Fuldstændig som superman hænger, når han flyver.

Forudsætninger:

  • At have god kontrol over sit skær.
  • At forstå princippet i at ”loade kablet".
  • Fordel at træne raley på trampolin


Som du kan se er Raley på trampolin og på vandet meget lig hinanden. Derfor kan det være en god idé at bruge trampolinen som et værktøj til at lære at orientere sig i luften. Start med at lade numsen komme ud bag dig og hold håndtaget tæt til kroppen. Derefter kan du prøve at blive mere og mere udstrakt indtil du kan lave en rigtig raley.

Skæret: For at udføre en raley er det vigtigt at vide, at skæret er afgørende for om du lander tricket. Det betyder, at man skal lægge et kort, men hårdt skær, for til sidst at bremse kablet. Så vil du opleve, at kablet virker som en elastik og trækker dig op i luften.

Afsættet: Tricket startes under selve kablet. Læg et solidt skær på dine hæle og hold dette ca. 5 meter. Det er i dette øjeblik du skal træde eksplosivt ned med vægten på hælen af din bagerste fod. Du vil mærke et stærkt træk fra kablet og her er det vigtigt at pointere, at du stadig skal have ca. 40% vægt på det forreste ben. En ulige vægtfordeling vil resultere i, at du starter en uønsket rotation. Idet du bliver hevet ud af vandet skal du gå fra at være stiv som en pind til at lade din krop være afslappet, så brættet kommer ud bag dig. Tænk på at komme op og ligge vandret i luften med brystet ned mod vandet.

Landingen: Nu hænger du vandret i luften og er på toppen af dit trick. Det er vigtigt, at du holder hagen højt og kigger hen over dine knoer. Dette vil forhindre dit bræt i at komme over dit hoved. Derudover efterlader det dig i et godt udgangspunkt, når du skal have benene under dig igen. Pres håndtaget ned mod dine knæ med strakte arme og kig skråt ned foran dig for at se landingen.

Her kan du se resultatet af for meget vægt på det bagerste ben i afsættet. Du får svært ved at holde brystet mod vandet og brættet vandret i luften.

Huskeliste:
  • Skær stille og roligt væk fra kablet, ca. 5 meter.
  • Forsøg at stoppe kablet ved at træde hårdt ned på bagerste fod.
  • Stå imod trækket et splitsekund.
  • Lad kablet hive dig ud af vandet.
  • Kig hen over dine knoer.
  • Pres håndtaget ned mod dine knæ.
  • Kig fremad i landingen.


Hvad nu?

  • Hs krypt
  • Hs blind judge
  • Hs s-bend