Log på med facebook
Artikler Vinterdrøm i Thailand #6
Blandede bolsjer fra Thai Wake Park

På den forrige blog kunne I læse at vores kære kameramand Klaus drog nordpå - hvorfor vi nu selv må smække lidt video sammen til jer derhjemme. Thomas har taget teten og lægger stærkt ud med dette super edit fra kabelparken.



Spontan tur til Bangkok lufthavn

Thomas bookede tidligere på turen billetter til øren Koh Lanta i det sydlige Thailand. I tirsdags var det så tid til afgang. Kim og Andreas fulgte Thomas i lufthavnen for selv at prøve lykken ved at finde spontane billetter til Bali - her ville vi ned for at surfe. I lufthavnen finder vi desværre ud af at billetterne er langt dyrere end forventet og at det bedre kunne svare sig at booke online.. Skuffede tog vi en taxa med retning mod Thai Wake Park. Vi fik (for en gangs skyld) fat i en engelsktalende taxachauffør og vi besluttede os i stedet for at tage til Bangkok for at finde internet på et hotel. Så kunne vi måske finde nogle billige billetter dagen efter. Billetterne til Bali forblev næsten ubetalelige og derfor endte vi med at blive natten over og overveje hvor vi så kunne tage hen. I mellemtiden kunne vi passende se Bangkok en ganske almindelig tirsdag aften. Den flinke taxachauffør havde desværre anbefalet et hotel der konstant husede ældre europæiske mænd - med ikke-europæiske veninder. Ikke bare hotellet vi boede på bød på et sådant klientel - hele området var proppet med diskoteker og det var ganske enkelt umuligt at tyde at det var tirsdag aften. Vi drog ud i nattelivet for at finde en bar hvor vi kunne drikke en øl og sludre lidt om hvor kunne tage hen dagen efter. Inden længe havde vi besluttet at besøge Thomas på Koh Lanta. Vi ville finde billetter dagen efter og tage afsted. Den stille bar var ikke let at finde - se to lettere frustrerede unge mennesker nedenfor :)


 
Koh Lanta

Kim og Andreas giver her deres bud på en film fra første dag på Koh Lanta og vejen hertil. Er det i samme klasse som hr. Hjorth, eller er der længder endnu? Lad os høre hvad i synes?



Efter ca. 3 timers transport fra fastlandet var vi godt sultne da vi nåede frem. Vi besøgte en af de nærmeste restaurenter hvor der var en del af vælge mellem på menuen. Stedet lå mellem "strandvejen" og selve stranden og når man sad og spiste var udsigten som nedenstående billede - undskyld den ringe kvali, taget med telefonen.

kolanta4

Scooter tur


Kort efter vi ankom på hotellet lejede vi en scooter og kørte en tur på øen. Tærrenet på øen er fyldt af bjerge så vores lille scooter blev sat på prøve. Den havde svært ved at fragte to mænd op af bjergene, men den kæmpede bravt og klarede det trods de mange kilo ;) Vi havde ikke kørt længe før vi spottede de første aber i vejkanten. De skyndte sig dog væk så snart de fik øje på os, men hurtigt gik det op for os at de nød godt af det kaotiske ledningsnet hernede...

kolanta 

kolanta_1
Imorgen er der Grottetur på programmet - se med herpå bloggen!


Skriv kommentar

Du skal være logget på eller oprette en profil for at skrive kommentarer.